Kørekortattest
Udfærdigelse heraf koster 600,00 kr, som betales kontant. Man skal medbringe “pasfoto” og ved anvendelse af briller/kontaktlinser brilleattest fra optikeren, hvoraf styrken af glas/kontaktlinser fremgår, da dette skal påføres kørekortattesten.
Sygemelding til arbejdsgiver
Udfærdigelse heraf koster 500,00 kr (ej momsbelagt) modtages kontant, kvittering medgives til arbejdsgiver som så refunderer beløbet. Alternativt er der efterhånden flere og flere arbejdsgivere, der medgiver deres ansatte det såkaldte EAN-lokationsnummer på 13 cifre, ved hjælp af hvilket jeg kan sende regningen direkte til arbejdsgiver.
Forsikringsattester
Der findes en lang række forskellige forsikringsattester, hvoraf en del er meget omfattende. Honorar for attesten betales af forsikringsselskabet. Ved bestilling af tid til udfærdigelse af en sådan attest skal man oplyse hvilken attest, det drejer sig om, herunder hvor mange sider attesten omfatter, således at det er muligt at vurdere hvor lang tid, der skal sættes af til udfærdigelse af attesten. Reglen er, at patienten vil blive tilbudt en af de senere eftermiddagstider.
Selvbetjeningen
Aktuelt
Klinikken holder juleferie i uge 52
Klinikken holder juleferie fra mandag den 23. december til og med fredag den 27. december 2024. Vi er tilbage i klinikken igen fra mandag den 30. december 2024.
Ved behov for AKUT lægehjælp i vores ferie kan der i dagtiden på hverdage mellem kl 8-16 tages kontakt til læge Christina Øgård på telefon 69884040.
Læge Christina Øgård har konsultation i Smørum, på adressen Skebjergvej 12B, 2765 Smørum.
Uden for normal dagtid og i jule-helligdagene og i week-enden kan der ved akut behov for lægehjælp på vanlig vis tages kontakt til 1813.
Med venlig hilsen & glædelig jul!
Allan Christiansen